top of page
Søg
  • Forfatters billedeAnnette Hildebrand Jensen

Overrask dine deltagere

Opdateret: 8. feb. 2018

Planlæg hjemmefra hvordan - så kommer du meget bedre fra start!


En del voksne ankommer til kursus med erfaringen om at "nu skal de lytte". Men hvis man tror på, at "den der arbejder, lærer" så bliver vi nødt til at signalere, at deltagerne skal være de aktive. Gode overraskelser kan "vække" dette engagement.


“Så skulle vi pludselig tegne! Jeg har sgu ikke tegnet siden jeg var 7. Men det gav jo god mening kan jeg se bagefter. Og det var ret fedt at få mulighed for lige at fordybe sig lidt.”

Inspiration til overraskelser

Hvorfor ikke starte med at deltagerne skal finde et appellerende billede blandt de mange der ligger på gulvet? Eller sætte en post-it på væggen, der beskriver deres tanker om dagens emne? Hvad med at tegne en konkret erfaring fra hverdagen? Eller du kunne stille en pære/en ugle/en bold på dit bord og først udfolde hvorfor når du senere kobler det til en faglig pointe?

Kun fantasien sætter grænser her. Men vær opmærksom på, at deltagerene kan finde det "pjattet tidsspilde" hvis ikke du bruger overraskelsen til at understrege en faglig eller didaktisk pointe. Denne kan godt være "at tune ind på dagens emne", at "møde en af de øvrige deltagere" eller "at koble til en særlig pointe, du vil argumentere for idag".

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page