top of page
Søg
  • Forfatters billedeAnnette Hildebrand Jensen

Læring kræver aktivitet

Indimellem kan det virke somom nogle tror på, at nye erkendelser "sådan bare lige finder vej" hvis bare man sidder og tier stille og lytter til den underviser, der siger noget oppe ved siden af slideshowet. Men så let er det ikke!

DET MAN VED I FORVEJEN ER UDGANGSPUNKT

For at lære nyt må man være aktiv. Det skyldes simpelthen, at det nye skal forbindes med det, man ved og kan i forvejen for at være forståeligt. Vi skal så og sige ofte koble det nye til det eksisterende: enten for at udbygge vores viden/færdighed eller for at omskabe det, fordi den nye viden/færdighed er mere korrekt eller relevant. Altså: som underviser bliver du nødt til at undersøge, hvad deltagerne ved, kan og har erfaringer med for at kunne bygge broen til det nye. Indimellem kan det også være en ide, at underviseren hjælper med at afdække, det vi kan kalde "læringshuller" dvs områder, hvor deltagerne lige nu mangler viden eller færdigheder til at tackle en situation endnu bedre.


DET MAN SKAL I FREMTIDEN SKABER RELEVANSEN

Derudover skal det nye kunne forbindes med situationer i fremtiden, hvor det nye kan være relevant: det skal simpelthen være tydeligt, hvor man kan bringe det nye i spil. Få deltagerne til at se situationer for sig, hvor de tidligere kom til kort eller hvor de ville kunne yde eller forstå bedre med den nye viden. Her er cases en rigtig god form til at træne opmærksomheden og transfer til "livet efter kursus".

14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page