top of page
Søg
  • Forfatters billedeAnnette Hildebrand Jensen

Få deltagerne på krogen

Opdateret: 8. feb. 2018

Det er ofte ikke deltagerne, der har brugt masser af tid på at forberede sig på at komme til undervisning. Det er dig. Derfor må du altid gøre noget særligt for at få dine deltagere med fra starten; du må sælge det I skal være sammen om!



"Det siges, at en sælger enten vinder eller taber sin kunde indenfor de første 3 minutter, 3 sætninger og 3 handlinger".


Vær i lokalet

Det signalerer at du er velforberedt og klar, når du er i lokalet ved deltagernes ankomst. Nogle har måske brug for at spørge til noget eller give en besked. Brug tiden på at lægge materialer frem og skrive programmet op. Overvej, om der skal være noget, der pirrer; en særlig genstand, et mystisk ord på tavlen eller blot noget musik i baggrunden, som du kan slukke når du vil signalere, at I starter undervisningen.

Giv hånd - og øjenkontakt

"Jeg lagde mærke til, at du gav os hånden da vi kom. Det har jeg aldrig oplevet før i kursussammenhæng. Det var rigtig dejligt!"


Du viser deltagerne stor opmærksomhed ved at give dem hånden til hilsen og et smil at starte på. Det giver også anledning til vigtig smalltalk om arbejdspladsen, transporten til kurset eller fælles bekendte. Når det er vigtigt er det fordi det så småt starter en relationsdannelse mellem dig og de enkelte deltagere. Det kan berolige de, der er usikre og give opmærksomhed til de, der har brug for at tale meget og udfolde deres tanker.


Tal om deltagerne

Det kan være en god ide at vise, at du er interesseret i deltagernes perspektiv i forhold til undervisningens indhold og form. Det kan du vise ved at henvise til, hvad de har svaret i det spørgeskema du sendte ud inden kurset eller ved at spørge dem, hvad de har glædet sig til skulle ske idag. Der kan ofte være lidt generthed i starten, så lad evt deltagerne interviewe hinanden i 5-10 minutter og tag den derefter i plenum.

18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page