top of page
Søg
  • Forfatters billedeAnnette Hildebrand Jensen

Det kan godt gøre ondt

Opdateret: 20. feb. 2018

Voksne har mange erfaringer og det kan være svært at blive opfordret til at se verden på en ny måde: for "var den gamle da så usand"?






Så sidder man der sammen med sine kolleger - på skolebænken igen. For mange er det en unødig udfordring og de vil hellere tilbage og passe deres arbejde. For hvem siger, at det "nye" er godt og relevant? Har underviseren overhovedet indsigt i virksomheden og de udfordringer der er her?



“Det var så rart at vi fik mulighed for lige at møde hinanden i en lidt ufarlig øvelse til at starte med. Så ku' vi lige grine lidt og såd'n.”

Er du opmærksom på, at google har et prefabrikeret spørgeskema liggende, som du hurtigt kan omsætte til din egen lille undersøgelse af deltagernes erfaringer og udfordringer? Og har du nogensinde bedt om at få lov at tale med et par medarbejdere inden du begynder din tilrettelæggelse?



Du skal også berolige og skabe relevans


Den usikkerhed som mange møder frem med betyder, at du som underviser og procesleder må tilrettelægge konkrete aktiviteter som får deltagerne til at slappe af. Få dem til at møde hinanden i mindre grupper eller parvis: så kender man da nogen. Og relater dit program og dine planlagte aktiviteter til de mennesker, der er tilstede: fortæl, hvorfor du har tilrettelagt som du har og hvilken relevans du har i tankerne, det kunne have for deltagerne. På den måde får deltagerne en oplevelse af at blive set og taget alvorligt og dermed opnår du noget af den respekt og tillid som er så væsentlig for, at I kommer godt fra start.



11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page